• facebook.png
  • youtube.png
  • instagram.png
  • google+.png
  • FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
fb-fold.png

Tilføjet den 23 februar 2016 | 14:19

Elever 16/17 se her!

 

TYVSTART PÅ SKOLEÅRET 2016-2017

Musicalen "Utopia"

Den 20. marts klokken 15.00 blænder vi op for skolens store musicalopsætning. I en hel uge lægges bøgerne til side, og alle skolens elever og ansatte kaster sig ud i den store opgave..

 

På Næsgaard Efterskole ”køber” vi ikke en færdiglavet musical. Eleverne har selv indflydelse på, hvad musicalen skal handle om. De skaber selv scenerne, forfatter replikkerne, komponerer musikken, skriver tekster, bygger scene og designer kostumer.

 

Det er en super spændende og krævende proces. Alle skal arbejde hårdt i en hel uge. Det er vigtigt for os, at så mange elever som muligt kommer på scenen enten som musikere eller skuespillere. Det er for os en pædagogisk ”kæphest”, at alle roller er vigtige. Der er ikke på forhånd skabt særlige bærende hovedroller. Eleverne skaber selv deres roller undervejs, og bestemmer selv, hvor store de ender med at blive. Ansvaret for den mindre rolle er fuldt så stort som for den større, og ingen rolle kan undværes i det store spil.

 

Vi ønsker at lave en opsætning, som svinger sig over niveauet ”skolekomedie”, derfor vil eleverne få brug for at give alt, de har i sig til det fælles bedste!
Oplevelsen af at være et uundværligt og vigtigt tandhjul i det store musical-maskineri er en oplevelse for livet, og noget der modner for alvor………

 

Musicalen opføres 3 gange. Fredag bliver en forestilling for venner af huset og gamle elever. Lørdag er der forestilling for forældre og familie. Søndag spilles musicalen for kommende elever med forældre.

 

Vi glæder os meget til at se superårgangen 2016-2017 sammen med deres forældre. Det er et obligatorisk arrangement, så vi forventer naturligvis, at alle møder op.  Musicalen starter præcis klokken 15.00 i sportshallen.

 

Efter forestillingen vil skolens ledelse blandt andet informere om det kommende års skemastruktur og valg af fag. På den måde vil de unge mennesker være bedre klædt på til at vælge, når de kommer igen til ”Nye Elevers Dag” lørdag den 30. april fra 10.00 til 17.00.

 

Skolens køkken har lovet at kræse med hjemmebag, kaffe, the og saftevand. Vi regner med at arrangementet er slut senest klokken 17.30.

 

De bedste hilsner fra din efterskole

Næsgaard Efterskole