• facebook.png
  • youtube.png
  • instagram.png
  • google+.png
  • FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
fb-fold.png

SE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTER

Fra løbeteamet på Næsgaard Efterskole

På Næsgaard Efterskole er løb et obligatorisk fag. Når vi har valgt, at løb skal være et obligatorisk fag, så er det ikke for at genere dig. Det er tværtimod, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at holde sig i god form. Al videnskab påviser, hvor gavnligt det er at motionere.

Er du i god form får du langt mere ud af dit skoleophold. Indlæringen styrkes markant, og det gælder ikke kun i de boglige fag. På landets diskoteker vil der også kunne vindes store sejre, og så giver det baller af stål. Jo, der er mange gode grunde til at snøre løbeskoene. Vores erfaring er, at langt de fleste kommer til at kunne lide det. Filosofien bag løb på Næsgaard er netop, at det skal være sjovt.

Som tidligere nævnt håber vi, at du er i stand til at løbe 4 kilometer uden pauser, når du starter efter sommerferien. Det er helt lige meget, hvor hurtigt eller langsomt det går. 

Vi tager det meget bogstaveligt, at løb er obligatorisk. Som udgangspunkt skal man have en lægeerklæring eller en fritagelse fra skolens fysioterapeut for ikke at deltage.

Uanset niveau vil man blive hjulpet af en af skolens mange dygtige løbetrænere – lige fra begynderen til konkurrenceløberne. På Næsgaard Efterskole får du mulighed for at dyste mod dig selv og mod andre. Vi deltager i mange løb lige fra 5 kilometer til marathon. Hvis du drømmer om at slå skolerekorden, kan du se i vores løbsrekorder, hvor hurtigt du skal løbe. 

Selvfølgelig synes vi det er sjovt at vinde, men det er mindst lige så vigtigt at opleve nybegyndere gennemføre der første 5 kilometer. 

Hele trænerteamet glæder sig til at løbe med dig.

ET ÅR I LØB – EN EFTERSKOLE I BEVÆGELSE