• facebook.png
  • youtube.png
  • instagram.png
  • google+.png
  • FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
fb-fold.png

SE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTERSE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTER

Løbelinje

Næsgaard Efterskole har de sidste 8 år været Danmarks mest løbende efterskole. Det har vi taget konsekvensen af, og starter til skoleåret 2017-2018 Danmarks eneste løbelinje.

Vi tilbyder 3-4 træningspas om ugen. Løbelinjen samarbejder med landsholdstræner Claus Hechmann, så alle lige fra eliteløbere til begyndere kan udvikle sig optimalt.

I løbet af året deltager vi i en masse motionsløb og konkurrencer lige fra 5km til marathon. Hvis du drømmer om, at slå skolerekorden, kan du se i vores løbsrekorder, hvor hurtigt du skal løbe.

Der skal naturligvis arbejdes seriøst, hvis man vil nå langt som løber. Hos os er vi dog meget opmærksomme på, at træningen skal være sjov. Derfor tilstræber vi stor variation i løbeundervisningen, og vi sørger for også at have en hel del mængdetræning i ”snakketempo”.

Skolen er hvert år vært for Sjællandsmesterskaberne i kvart- og halvmarathon, og vi deltager naturligvis også til Danmarksmesterskaberne i 10km landevejsløb. I 2014 og 2015 vandt Næsgaard den store holdkonkurrence, og derudover har vi også vundet 3 individuelle titler.

De sidste mange år har Næsgaard Efterskole deltaget i BT Halvmarathon. Det er frivilligt for eleverne, om man vil deltage, men den positive løbekultur på skolen betyder, at vi for det meste har flere end 75% af vores elever med.

Til Copenhagen Marathon deltager vi på absolut hyggeplan, vi medbringer løbevogne med bannere, musik og forplejning, og på den måde er vi med til at skabe en fest. I fælledparken står vores band på scenen ved 9km og 34km, det giver et kæmpe boost at møde demJ

Det er vigtigt at pointere, at løbelinjen ikke kun er for dygtige løbere. Der er plads til alle, som vil udvikle deres løb, mens de er på efterskolen.

For at alle løbere kan få optimale betingelser, har skolen ansat en fysioterapeut, som kan hjælpe dig, hvis du er blevet skadet, så du kan komme hurtigt i gang med træningen igen.

I forbindelse med din træning er kosten særdeles vigtig. Skolen kok har været tilknyttet rolandsholdet, og hendes søn har vundet guld ved både VM og de Olympiske Lege. Vi spiser overvejende økologisk, og der er hele 6 måltider om dagen.

På Næsgaard har vi et fantastisk sammenhold omkring vores løb, og de fleste af lærerne på skolen er rutinerede løbere – så glæd dig til et år i løb med mange motionsløb og konkurrencer lige fra 5km til marathon.

Kampråbet er naturligvis 1-2-3 sveeeeeed!!!