• facebook.png
  • youtube.png
  • instagram.png
  • google+.png
  • FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
fb-fold.png

SE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTER

Næsgaards venner

I forbindelse med indvielsen af Næsgaard Efterskole, blev der oprettet en Kunst- og Kajakfond. Der er allerede nu mange flotte indbetalinger. Vi har efterfølgende fået flere forespørgsler fra personer, som gerne vil være med i en støttekreds. Dels fordi det gavner de unge mennesker på skolen, men også fordi skolen ønsker at gøre en stor indsats for at støtte lokalsamfundet.

Derfor har vi oprettet ”Næsgaards Venner”, således at privatpersoner, virksomheder og foreninger kan støtte en eller flere af skolens linjer, som er sportnaturkunst/design og musik. Donationer til ”Næsgaards Venner” kan ske på: Reg. 2205 Konto: 4381948299

Kunst- og Kajakfonden har blandt andet betydet, at vores elever får mulighed for at se ægte kunst over det meste af skolen. Vi gør meget ud af, at vores elever sætter pris på, respekterer og passer på de udstillede kunstværker. Lone Rugård og Niels Davernum og deres ”Kunsthundens Galleri” har f.eks. lige nu en meget flot vandreudstilling i hovedbygningen 1. og 2. sal, og skolen har planlagt samarbejde med flere kunstnere, som ønsker at holde ferniseringer og vandreudstillinger på Næsgaard Efterskole.


Havkajak er en stor del af skolens naturlinje. Derfor er vi glade for, at fonden nu har gjort det muligt at købe de første havkajakker til Næsgaard. Vi håber på, at vi inden for få år har 15-20 havkajakker, således at vi ikke længere skal leje grej til undervisningen.