Valgfagene

Volleyball - et fantastisk boldspil for både piger og drenge. Du får slået finger- & baggerslag, smashet og server. Vi spiller interne kampe, men møder også andre efterskoler og deltager i turneringer.
Basketball på Næsgaard er et fag med masser af team-spirit, teknik, kampe og sved. Vi lærer at lave lay-ups, skud, rebounds, driblinger, screeninger og block-outs. Der er altid god stemning ved basket-træningen da vi fokuserer på, at det er en holdsport.
Pige basketball er for ALLE og især dig som kan lide at være en del af at hold. Vi træner og laver øvelser som udvikler dig på netop det niveau du er på. Vi øver vores skud, lay ups, ballhandling og sammenspil. Vi spiller hinanden gode. 1-2-3 SVED!
Hvis du har en gammel fodboldspiller gemt i dig, som ønsker at røre sig igen, eller du går med lysten om at prøve det for første gang, så meld dig til valgfagsfodbold.
Meld dig til valgfagsfodbold og få græs under fødderne 1-2 gange om ugen.
Badminton på Næsgaard Efterskole er for alle. For dig der har spillet i klub og for dig, der kunne have lyst til at kaste sig over en ny sport.
Løb som valgfag supplerer din ugentlige løbetræning i godt selskab med dine efterskolekammerater. Der løbes på forskellige niveauer på løbeturene.
Valgfaget til dig, som elsker at skabe. I keramik kan du give den gas med ler og lave alt fra vaser, lysestager, figurer og ALT muligt andet. Kom med ned i vores keramik-hule og fold dig ud i lerets verden.
Har du lyst til at finde en helt ny verden gennem din kameralinse? Så er valgfaget FOTO et sted for dig! Vi bruger en masse tid på at tage billeder i naturen, af hinanden og af alle mulige tænkelige ting.
På Design arbejder vi med alt fra mobiler, henna, skulpturer til smykker. Design er et meget alsidigt fag, hvor alle kan få lov til at udvikle deres kreative talent. Vi arbejder både i teams, og alene.
Craft er for dig, der gerne vil udfordre dine kreative evner eller starte nye projekter op sammen med andre. Der vil være mulighed for at kunne fordybe sig i selvvalgte arbejdsmetoder f.eks. hækjling, syning, strik mm.
Her er vi typisk i skoven med løbesko og mountainbikes. Igennem samarbejdsøvelser og orientering prøver vi kræfter med mange forskellige aktiviteter. Vi udfordrer eleverne igennem varierende øvelser som kræver både fysik og kreativitet.
Her arbejder vi i skovens træer, både de lette og sværere klatretræer. Vi lærer at bruge klatregrej til at komme op i alle typer af træer på sikker vis. Træklatring består selvfølgelig af klatring i selve træet, men også at klatring direkte på rebet.
CrossBritt er faget, hvor styrke og kondition er i fokus og hvor man i den grad kan forbedre sit niveau. Musikken banker ud af højtaleren og squat, planke, lunges og push up’s er nogle af hovedelementerne i træningen.
Her befinder vi os primært på vandet i kajakken. Vi lærer kajakken, udstyret og os selv at kende igennem basale redningsøvelser og kystnære ture.
På mtb holdet skal vi køre en masse spor, træne teknik, op og nedkørsler, Gearvalg, bremseteknik, balance på cyklen, både gennem lege og ude på vores eget mtb spor.
I instrument nørder vi med det instrument DU har valgt og du får mulighed for at vælge DINE favoritsange. Du kan lære at spille efter becifringer eller gehør.
I skolens band får de etablerede musikere mulighed for at øve både coversange og selvskrevne numre på et højt niveau.
I tysk kan du tilegne dig nye kundskaber og viden om sproget og holde de ting, du allerede har lært ved lige. Undervisningen kan give dig en sproglig kompetence, som gør dig i stand til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
I Fysik/Kemi nørder vi med 4-5 områder, hvor vi går i dybden med, hvad det har af betydning i hverdagen og hvordan det påvirker dig. Det gør vi ved at udføre en masse forsøg og teori.
Efterskolelivet er fuld af indtryk og fart, derfor er yoga en enestående mulighed for at komme helt ned i gear, mærke kroppen, styrke din smidighed og balance. Vi bruger vejrtrækningen, meditation og afspænding i Yoga.
Sved, højt musik og brug af masser af træningsudstyr er hjørnestenene i Styrketræning! På Styrketræning er missionen kort og godt at du skal blive stærkere, større og opbygge mere udholdenhed.
Girlpower et super fedt valgfag. Girlpower er kun for piger og indeholder dans, styrketræning, yoga og pigehygge, fordelt på timerne hele året. 1-2-3 SVED!
På massagevalgfaget får du kendskab til fysiurgisk massage. Du bliver introduceret til forskellige greb og teknikker, så du kan tilbyde kompetent massage.